På en af de smukkeste og mest uspolerede strækninger af Middelhavskysten, mellem Bandol og Toulon, finder man de to byer Sanary sur Mer og Six Fours

 Plages.

 

 


 

Sanary er en lille, meget hyggelig provencalsk fiskerby, med mange små gader, alle typer forretninger og fortovscaféer og dejlige restauranter. Sanary er en by med fastboende indbyggere - d.v.s. at der også er “liv” i byen udenfor den egentlige feriesæson. 

 



På havnen sælges hver dag friske grøntsager og friskfanget fisk til billige priser. Èn gang om ugen, om onsdagen, er der et stort sjovt marked, hvor man kan købe alt lige fra tøj til områdets specialiteter. 

I perioden fra slutningen af juni til først i september ændres Sanary noget, idet der hver aften opstilles en hel del handelsboder ved havnen, ligesom der er skiftende underholdning og optræden med bl.a. cirkus.



10 minutters gang fra byen ligger Eden Roc - en smuk typisk prove ncalsk villa, beliggende direkte til vandet og med nedgang til stranden.

I denne smukke villa er der mulighed for at leje en af vores 2 selvstændige to-værelses lejligheder hver á 70 m2. Begge har den mest fantastiske udsigt over Middelhavet og udgang til store private terrasser mod øst, syd og vest. Der er egen låge med nedgang til vandet.

Lejligheden er indrettet som følger;

  • Lille entre, badeværelse med brusebad og toilet, vaskemaskine

  • Spisekøkken med udgang til sydøst vendt gårdhave og stor terrasse mod syd.

  • Køkken udstyret med kogeplader, køleskab med fryser, kombineret varmluft/grill/microovn og opvaskemaskine.

  • Mellemgang med stort indbygget skab.

  • Opholdsstue med sovesofa til 2 personer, farve TV m.v. og panoramaudsigt over Middelhavet samt udgang til kæmpestor terrasse og have ud til havet.

  • Soveværelse med dobbeltseng 180x200, klædeskab m.m. og ligeledes med udsigt over vandet og udgang til terrassen.

Den ene terrasse er delvist overdækket, der er græsplæne, barbecue-grill m.m.